Vis indkøbskurv

Indkøbskurv

Jens E. Kjeldsen

Jens Elmelund Kjeldsen er uddannet i retorik ved Københavns Universitet og har en doktorgrad i visuel retorik fra Universitetet i Bergen, hvor han arbejder som professor ved Informasjons- og medievitenskap.

Kjeldsen er en internationalt fremtrædende forsker inden for medieretorik, retorisk teori og metode, visuel argumentation samt talekunst og præsentationer. Han er medstifter af og mangeårig hovedredaktør på forskningstidsskriftet Rhetorica Scandinavica, medstifter og mangeårig præsident for Rhetoric Society of Europe samt stifter og leder af talekonkurrencen Ta ordet!

Siden studiedagene på institut for retorik har Kjeldsen fastholdt og udviklet fagets forening af teori og praksis. Ved siden af sin forskning og undervisning udfører han retorisk rådgivning, kurser i kommunikation og taleskrivning samt coaching og retorikundervisning for topledere, lærere, politikere og mange andre. Han har blandt andet arbejdet med det norske statsministerkontoret, en række norske ministerier, PR-bureauet NOR PR, politiske partier samt erhvervsvirksomheder inden for medier, energi og finans.

Kjeldsen er forfatter af en række bøger, deriblandt:

  • The Art and Practice of Writing for Others (m. Amos Kiewe, Marie Lund & Jette Barnholdt, Palgrave 2019)
  • Rhetorical Audience Studies and Reception of Rhetoric (red. Palgrave 2018)
  • Hva er retorikk (Universitetsforlaget, 2014)
  • Virksomme ord. Politiske taler 1814-2005 (m. Anders Johansen, Universitetsforlaget 2005)

 

Se evt.:

https://www.uib.no/personer/Jens.Elmelund.Kjeldsen
https://voxpublica.no/seksjon/allmenningen/retorikkbloggen/

Jens E. Kjeldsen

Bøger udgivet hos PRAXIS

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Alle priser er inkl. moms