Vis indkøbskurv

Indkøbskurv

100 veje til forståelse og nuancering  af livsoplysning og folkelig oplysning
Tilbage
100 veje til forståelse og nuancering  af livsoplysning og folkelig oplysning

Denne bog er en hyldest til den bevægelse, der manede til frihed og fællesskab, kort sagt til den folkelige oplysning.

Der er ingen grund til at skelne mellem livsoplysning og folkelig oplysning. Det handler om det samme. Hvad livsoplysning og folkelig oplysning handler om mere præcist er bedst at vise med 100 citater fra folk, der har formet bevægelsen gennem de sidste 150 år. Men vil man i sandhed vide, hvad livsoplysning og folkelig oplysning er, skal man leve menneskelivet: Have respekt for virkeligheden, dens lidelse og lykke, som giver os et altafgørende personligt ansvar for at skabe et menneskeligt samfund.

I takt med et ensidigt fokus på videnskabsbaserede metoder-der-virker og nationale test i skole- og uddannelsesreformen, fjerner vi os mere og mere fra et livsoplysende og folkelig oplysende perspektiv, fra menneskelivet. De individualiserede konstruktioner er ved at overtage det historiske, erfaringsbaserede fællesskab, og den livsoplysende folkelige oplysning både glemmes og fortrænges konkret.

Livsoplysning og folkelig oplysning er ikke en metode, en teori eller en kunstnerisk genre. Der bør hverken være pietistiske eller dogmatiske træk, og den folkelige livsoplysning kan ikke reduceres til grundtvigianisme eller slagord om ”selvdannelse”. Livsoplysning og folkelig oplysning er derimod en livsanskuelse, en måde at være i verden på. Det handler om at ville se på livet, at turde stå ansigt til ansigt med livet og dets vilkår.

Den folkelige livsoplysning unddrager sig altid koncepter og konstruktioner, fordi det handler om at være i verden nu, tage et personligt ansvar og mærke det fællesskab, som hører til menneskelivet på godt og ondt.

Livsoplysning og folkelig oplysning har uendelige mange former og kan have uendeligt indhold, fordi det kort sagt handler om troen, respekten og engagementet i livet for livets skyld. Hvilket ikke er en bevidstløs romantisk glæde alene ved stjernestunder og succesoplevelser, men en fordring om at være til stede og være nærværende både i stjernestunder og stridsstunder. Livsoplysning handler om at tro på menneskelivet og at tage sin del af det fælles ansvar, når livet river mennesket midt over, og når det ind i mellem samler sig igen. Når fællesskabet trues eller har mulighed for at løfte os….

Lav nogle dialoggrupper med kolleger eller venner og dyk ned i en håndfuld citater sammen, og få en samtale om menneskelivet!

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Alle priser er inkl. moms