Vis indkøbskurv

Indkøbskurv

Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation
Tilbage

Vi har alle prøvet det – at man tænker: ”Dét kunne være rigtig smart” eller ”Sådan kunne man løse problemet”. Men det er de færreste af os, der i praksis forfølger idéen, og sætter den i værk. Somme tider er ideen så besnærende simpel, andre gange er det så vanskeligt, og man prøver forgæves i månedsvis eller længere endnu, før det begynder at lykkes. At finde og virkeliggøre de gode ideer, og at udvikle forbedringer til det, der allerede findes, er hvad innovation handler om.

Heureka! udtales med tryk og stød på første stavelse: 'høw’reka. Ordet er græsk og betyder: ”Jeg har fundet det!”. Udråbet bruges, når man har løst et vanskeligt problem, forstået en kompliceret sammenhæng eller gjort en opfindelse.

Denne bog er skrevet til undervisning i valgfaget innovation C på de gymnasiale uddannelser hhx, htx og stx samt til uddannelsesforløb på kortere videregående uddannelser og kurser, hvori der indgår innovation. Dette er 3. udgave af bogen, og den dækker kernestoffet som det ser ud efter den seneste revision af læreplanen.

Bogen er bygget op omkring et længerevarende undervisningsforløb, hvor gymnasieelever eller studerende arbejder med egne forretningsidéer. Det procesorienterede forløb fra idéskabelse til udarbejdelse af forretningsplan og etablering af en virksomhed understøttes af teori og opgaver, således at undervisningen kan tilrettelægges som en vekslen mellem arbejde med teori og selvstændigt projektarbejde.

Som inspiration og illustration af teorier i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen har bogen et gennemgående eksempel om etablering af virksomheden PaperPlay, der udvikler en billig sammenklappelig stol til børn, fremstillet i kraftigt miljørigtigt pap. Eksemplet viser, hvordan teorierne kan bruges i praksis. Virksomheden er fiktiv.

Kapitel 2-10 i bogen beskæftiger sig med alle faser fra udvikling af den gode idé til etablering af en virksomhed. Stoffet er centreret om innovation og iværksætteri i nystartede virksomheder.

Alle faser i processen belyses med relevante begreber, teorier og modeller. Efter hvert kapitel er der arbejdsopgaver: ”Jeres virksomhed”. Opgaverne passer til hver fase, således at grundlaget for udarbejdelse af en forretningsplan gennemarbejdes punkt for punkt. Bogen kan understøtte koncepter som Young Enterprise Company Programme og European Business Game.

I bogens sidste kapitel spredes perspektivet ud til teorier og metoder om innovation i eksisterende virksomheder og på nationalt plan. Endvidere omhandler kapitlet social innovation.

Bagest er en ordliste med definitioner og forklaringer på de centrale ord og begreber inden for innovation, som anvendes i bogen. I teksten er ordlistens ord markeret på denne måde, første gang ordet optræder. Derudover er der et stikordsregister.

www.nyttf.dk/Heureka er der kopier af bogens illustrationer til undervisningsbrug.


Odense, september 2011
Kirsten Frandsen
Birte Ravn Østergaard

Kapitel 1. Innovation – som begreb
1.1 Definitioner
1.2 Innovationstyper
1.3 Innovationsgrad
1.4 Kilder til innovation
1.5 Innovationsprocessen

Kapitel 2. Idéskabelse og idéudvikling
2.1 Kreativitet
2.2 Praktisk idégenerering
Fokusering
2.3 Idéskabelse
Brainstorming
Omvendt brainstorming
Associationsteknik
Rolleperspektiv
Hv-ordsteknik
2.4 Sortering og udvælgelse
Idési
Lyskurv
2.5 Idéudvikling
Idéforbedring
Cirkelteknik
Funktionsperspektiv
2.6 Idévurdering

Kapitel 3. Idégrundlag for virksomheden
3.1 Beskrivelse af idéen
Nytteværdianalyse
3.2 Vurdering af forretningsidéen
Vurderingsmatrix
3.3 Vision, mission og mål

Kapitel 4. Planlægning og forretningsplan
4.1 Milepæle
4.2 Milepælsplan
Resultatspor
Kvalitetsvurdering af milepælsplan
4.3 Aktivitetsplan
4.4 Gantt skema
4.5 Forretningsplan

Kapitel 5. Udvikling af prototype
5.1 Prototyper og modeller
5.2 Krav til produktet
Skitser og modeller
Scorecard
5.3 Flyvende prototype
5.4 Kundetilfredsstillelse
5.5Beskyttelse af immaterielle rettigheder

Kapitel 6. Markedsbeskrivelse og -analyse
6.1 Forudsætninger for succes: de seks K’er
6.2 Arbejdsprocessen ved markedsanalyse
Spørgeskemaer
6.3 Kunder
Købsadfærd
Segmentering og målgruppevalg
6.4 Konkurrenter
Konkurrentidentifikation
Konkurrentvurdering

Kapitel 7. Forretningsstrategi
7.1 Værdikæde
7.2 Virksomhedens konkurrenceevne
7.3 SWOT-analyse
7.4 Overordnet strategi
Porters generiske strategier
7.5 Blue ocean-strategi
Strategisk lærred
7.6 Forretningsmodeller
Udvikling af virksomhedens forretningsmodel
7.7 Markedsføringsstrategi
Produktstrategi
Prisstrategi
Distributionsstrategi
Kommunikationsstrategi

Kapitel 8. Diffusion
8.1 Egenskaber ved innovationen
8.2 Egenskaber hos adoptanter
8.3 PLC-kurver
8.4 Teknologisk udvikling og dominerende design

Kapitel 9. Planlægning af virksomhedens drift
9.1 Virksomhedsform
9.2 Budgetter
Resultatbudget
Salgsbudget
Etableringsbudget 
9.3 Finansiering

Kapitel 10. Kompetencer, team og teamroller
 
10.1 Iværksættertyper
10.2 Ledelsesadfærd i virksomheden
Adizes’ PAEI-model
10.3 Teamroller og team
10.4 Teamets udvikling
10.5 Om konflikter og deres løsning

Kapitel 11. Innovation i samfundet 
11.1 Den innovative proces i virksomheden
11.2 Teknologidreven eller markedsdreven innovation
11.3 Rammebetingelser
11.4 Et lands konkurrenceevne
11.5 Innovation i Danmark
11.6 Social entreprenørskab 

Efterskrift

Ordliste

Stikordsregister
 

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Alle priser er inkl. moms