Indkøbskurv

Hygiejne og egenkontrol
Tilbage

Hygiejne og egenkontrol

4. udgave, 1. oplag, 2009

Forfatter
Solveig Sørensen

Madforgiftninger har eksisteret til alle tider. I dag har vi heldigvis viden om, hvordan de opstår, og dette hæfte beskriver udførligt, hvad der kan gøre maden dårlig og farlig at spise, og hvordan man skal arbejde for at undgå det.

Hygiejne og egenkontrol fokuserer på de kritiske punkter i levnedsmiddelfremstilling og giver et klart billede af, hvilke hygiejniske belastninger det enkelte levnedsmiddel kan komme ud for i produktionen.

Hæftet tager udgangspunkt i den gældende lovgivning. Den er beregnet som kursusmateriale til Arbejdsmarkedsstyrelsens kursus i hygiejne og egenkontrol, men giver også en god viden til den, der ellers ønsker at tilegne sig kendskab til emnet.

NB! Ved en beklagelig fejl er der trykt en forkert udgave af kapitel 6: "Kend kravene til egenkontrol" i hæftet. Den rette udgave af kapitlet er vedlagt hæftet og kan hentes under billedet her på siden.

Mange virksomheder flytter i disse år fokus i kvalitetsarbejdet fra kontrol til selvstyring. I takt med, at leder- og medarbejderviden og indsigt bliver bedre og bedre, kan de personer, der forestår selve produktionen, overtage mere direkte ansvar for både at beskrive og udføre kvalitetskontrol. Man kan sige, at ansvaret flyttes ud til de enheder og personer, hvor tingene sker.

Fødevarebranchen er ingen undtagelse. Lovgivne krav på hygiejneområdet har altid været en del af branchens vilkår. Alle medarbejdere har uddannelse og/eller hygiejnecertifikat, og alle har dermed den nødvendige indsigt og kompetence til at "holde øje med sig selv". Eller sagt med andre ord: Ledere og medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer til både at udforme et egenkontrol-program og til at gennemføre den egenkontrol, som programmet foreskriver.

Udspillet omkring egenkontrol skal komme fra virksomhederne selv. Kontrolmyndigheden, fødevareregionen, har dog fortsat den endelige myndighed til at godkende programmet og til, via kontrolbesøg, at kontrollere, om egenkontrolprogrammet virker i praksis.

Et egenkontrolprogram udviklet i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere giver logik og sammenhæng. Den, der har "skoene på", har oftest størst ekspertise til at styre en produktion rationelt og fornuftigt.
Et selvudviklet egenkontrolprogram giver ledelse og medarbejdere et ejerskab til reglerne i programmet og dermed den fordel, at der ikke ligger så mange barrierer mellem reglerne på papiret og deres udførelse i praksis.

Et egenkontrolprogram udarbejdet af eksterne eksperter kan have et helt korrekt indhold, men det har ingen værdi, hvis det ikke bliver fulgt op i det praktiske arbejde.

Vejledningen i dette hæfte er - brugt sammen med en branchekode - det perfekte grundlag for at lave sit egenkontrolprogram selv.
Heftet har en systematisk redegørelse for de overordnede fødevareregler samt en strategi til at strukturere egenkontrolprogrammet. Især vil det være overskueligt, hvis arbejdet foregår sideløbende med arbejdsmarkedskurset "Hygiejne og egenkontrol".

Tak til Lisbeth Thorsteinsson og Jette Clausen, der med deres store erfaring og indsigt i området har bidraget med ajourføring og faglighed til indholdet og tak til medarbejdere på fødevareregion øst for specifikke råd om struktur.

Oktober 2003
Solveig Sørensen

Hæftet er opdateret februar 2009. Redaktionen.


Love og bestemmelser

Om mikroorganismer og andre problemer

Mikroorganismer kan hæmmes og dræbes

De sygdomsfremkaldende mikroorganismer

Kend kravene i hygiejnelovgivningen

Kend kravene til egenkontrol

De 6 egenkontrolområder

Ordliste

Stikord

Pris
143,75 DKK

Levering: 2-5 hverdage

Varenr.

31188-1

ISBN

978-87-7082-046-2

Forlag/udgiver

PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag

Antal sider

70

Indbinding

Hæftet

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Pris
143,75 DKK

Levering: 2-5 hverdage

Varenr.

31188-1

ISBN

978-87-7082-046-2

Forlag/udgiver

PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag

Antal sider

70

Indbinding

Hæftet

Alle priser er inkl. moms