Vis indkøbskurv

Indkøbskurv

Ingeniørgeologi
Tilbage

Ingeniørgeologien omfatter det spændende krydsfelt mellem geologi og geoteknik under jordens overflade. Forud for bygge- og anlægsprojekter undersøges områdets terrænforhold, grundvandsforekomster og jordlag ved hjælp af boringer og andre metoder. Det skal fastslå typer af jordarter og deres tekniske egenskaber til brug for bl.a. fundering.

Et væsentligt sigte med lærebogen er at gøre læseren i stand til at tolke et område og dermed vurdere de forventede jordarter og grundvandsforhold på en given lokalitet. Fremgangsmåden ved tolkning er illustreret ved gode eksempler. Her er der gjort flittig brug af de geologiske arkiver, kort og boredata, som i dag er tilgængelige via internettet. Dette gør Ingeniørgeologi unik på markedet.

Lærebogen giver en grundig indføring i Danmarks geologi med emner som danske jordarter, vandet i jorden, boringer og indvinding og lagring af varme. En introduktion til den overordnede geologiske udvikling leder videre til et centralt element i midten af bogen: En detaljeret, systematisk gennemgang af de sidste 100 mio. års fem tidsperioder repræsenteret i de øvre jordlag med fokus på processer, kendetegn, udbredelse, geotekniske forhold og råstoffer.

Målgruppen er primært ingeniørstuderende på bygningsingeniøruddannelserne. Derudover henvender bogen sig til forsyningsingeniører, brøndborere, bygge- og anlægsfolk og andre, der har behov for at vide noget om vandet i jorden, boringer, data og kort samt jordarter og deres forekomst i Danmark.

Bogen er rigt illustreret og rummer spørgsmål til selvevaluering som afrunding på kapitlerne. Overskuelige tabeller samler de væsentligste informationer. I appendiks findes en oversigt over mineralerne i de danske jordarter, en beskrivelse af den pladetektoniske model samt en udførlig vejledning til, hvordan man foretager en boreprøvebeskrivelse i praksis.

I forbindelse med ethvert anlægsprojekt eller byggeri er det altid relevant at kunne svare på følgende spørgsmål om det areal, der bebygges eller på anden måde ændres:

  • Hvilke typer af jordlagfølge kan der forventes på stedet, og hvordan kan jordarterne skelnes fra hinanden, når de kommer frem i en udgravning eller i form af boreprøver?
  • Hvordan er disse jordarters egenskaber i relation til det byggeri eller anlægsprojekt, der er planlagt på stedet?
  • Hvordan er terrænforholdene på stedet, og hvilken betydning har de for projektet?
  • Hvor langt er der ned til grundvandet, og hvor hurtigt vil grundvandet strømme til, hvis der bliver gravet eller boret netop her?

For at kunne svare på ovenstående spørgsmål er det nødvendigt at vide noget om Danmarks geologi, dvs. hvilke jordlag der opbygger landet, og hvilke processer der har været styrende for jordlagenes nutidige fordeling og egenskaber. Formålet med ”Ingeniørgeologi” er at give læserne denne viden om Danmarks geologi og samtidig udstyre dem med nogle værktøjer til at finde relevante informationer om lokale geologiske forhold fra et tilfældigt udvalgt areal i Danmark.

Inden for de senere år er der nærmest sket en revolution i adgangen til digitale kort og geologiske data. Dette afspejler sig bl.a. i kapitel 11, hvor der er givet eksempler på geologiske tolkninger af udvalgte lokaliteter med udgangspunkt i problemstillinger fra virkeligheden. Der er også sket en udvikling af den ingeniørmæssige brug af jorden og undergrunden. Således er brug af jorden til infiltration af regnvand blevet meget relevant såvel som brug af jorden til indvinding og lagring af varme. Disse emner er også medtaget i bogen. 

Geologi er et stort og spændende fagområde, som kan være svært at skulle korte ned til den relativt beskedne plads, som faget har på ingeniørstudiet. Den foreliggende bog er et forsøg på at uddrage det væsentligste fra ingeniørgeologien på en overskuelig måde. Samtidig skulle bogen helst kunne give svar på mange af de spørgsmål om geologi, som den nysgerrige studerende kan finde på at stille.

Tak til studerende, brøndborere og mange andre, der ved deres spørgsmål og oplysende kommentarer har bidraget til det praktiske snit, som jeg håber, bogen har fået.  Konstruktiv kritik, ændringsforslag og kommentarer til bogen modtages gerne.  

 

Horsens, november 2018.

Inga Sørensen

ingas@profibermail.dk

1 JORDARTER
1.1 Jordarter som resultat af processer
1.2 Mineraler i danske jordarter
1.3 Hovedtyper og variationer af jordarter
1.4 Forvitring og omdannelse af jordarter
1.5 Jordarternes egenskaber og anvendelser
Øvespørgsmål til kapitel 1

2 VANDET I JORDEN
2.1 Terminologi om vandet i jorden
2.2 Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
2.3 Infiltration ned gennem jordoverfladen
2.4 Grundvandsmagasiner og deres trykforhold
Øvespørgsmål til kapitel 2

3 OPLYSNINGER FRA BORINGER
3.1 Boremetoder
3.2 Boringer til vandindvinding
3.4 Geotekniske og miljøtekniske boringer
3.5 Jordvarmeboringer
3.6 Dybdeboringer
3.7 Registrering af boringer hos GEUS
Øvespørgsmål til kapitel 3

4 DEN OVERORDNEDE GEOLOGISKE UDVIKLING
4.1 Om jordens alder og tidsperioderne
4.2 Aldersbestemmelse af jordlag
4.3 Overordnet opdeling i fem geologiske tidsafsnit
4.4 Jordlagene vipper op og ned
4.5 Undergrunden
4.6 Saltstrukturer
4.7 Prækvartæret
Øvespørgsmål til kapitel 4

5 ØVRE KRIDT OG DANIEN
5.1 Naturforhold og aflejringer
5.2 Kendetegn ved periodens aflejringer
5.3 Nuværende udbredelse og lokaliteter
5.4 Geotekniske forhold
5.5 Råstoffer fra perioden
5.6 Grænsen mellem Kridt og Tertiær
Øvespørgsmål til kapitel 5

6 NEDRE TERTIÆR
6.1 Naturforhold og aflejringer
6.2 Kendetegn ved periodens aflejringer
6.3 Nuværende udbredelse og lokaliteter
6.4 Geotekniske forhold
6.5 Råstoffer fra perioden
Øvespørgsmål til kapitel 6

7 ØVRE TERTIÆR
7.1 Naturforhold og aflejringer
7.2 Kendetegn ved periodens aflejringer
7.3 Nuværende udbredelse og lokaliteter
7.4 Geotekniske forhold
7.5 Råstoffer fra perioden
Øvespørgsmål til kapitel 7

8 GLACIALE OG INTERGLACIALE TIDER I KVARTÆR
8.1 Generelt om Kvartær og klimasvingninger
8.2 Naturforhold og aflejringer
8.3 De enkelte istider og mellemistider
8.4 Kendetegn ved periodens aflejringer
8.5 Nuværende udbredelse og lokaliteter
8.6 Geotekniske forhold
8.7 Råstoffer fra perioden
Øvespørgsmål til kapitel 8

9 SEN- OG POSTGLACIAL TID
9.1 Om betegnelserne Senglacial og Postglacial
9.2 Naturforhold og aflejringer
9.3 Kendetegn ved periodens aflejringer
9.4 Nuværende udbredelse og lokaliteter
9.5 Geotekniske forhold
9.6 Råstoffer fra perioden
Øvespørgsmål til kapitel 9

10 KVARTÆRGEOLOGISKE KORT OG TERRÆNFORMER
10.1 Kort over terrænoverfladens højdeforhold
10.2 Per Smeds landskabskort
10.3 Geologiske jordartskort
10.4 Morænelandskab – de kuperede terrænformer
10.5 Hedeslette
10.6. Dalsystemer
10.7 Lavninger
10.8 Enkeltbakker med sorterede aflejringer
10.9 Hævede havbundsflader
10.10 Klitlandskab
Øvespørgsmål til kapitel 10

11 GEOLOGISK TOLKNING AF ET OMRÅDE
11.1 GIS og geodata som hjælpemiddel ved geologisk tolkning
11.2 Systematik ved geologisk tolkning af et område
11.3 Eksempel 1: Grundvandsmagasin for vandværk i Snaptun
11.4 Eksempel 2: Jordvarme til en bolig

12 ORDFORKLARINGER

Appendiks A • Mineraler i danske jordarter
A.1 Mineraler som kemiske forbindelser
A.2 Krystalsystemer og spaltelighed
A.3 Hårdhed, densitet og øvrige kendetegn
A.4 Mineralernes dannelse og stabilitet
A.5 De enkelte mineraler

Appendiks B • Beskrivelse af jordprøver
B.1 Generelt om beskrivelse af jordprøver
B.2 Fremgangsmåde og hjælpemidler
B.3 Den litologiske del af prøvebeskrivelsen
B.4 Tolkning af prøvens aflejringsmiljø
B.5 Tolkning af prøvens geologiske alder
B.6 Eksempler på beskrivelser af boreprøver

Appendiks C • Jordskorpen og den pladetektoniske model
C.1 Jordens opbygning
C.2 Teorien om pladetektonik og kontinentaldrift
C.3 Palæomagnetisme og polernes vandring
C.4 Kortlægning og datering af oceanbunde
C.5 Forkastninger
C.6 Stressfelter i Danmark

Litteraturliste

Stikord

  • I bogen findes tre kort der viser områder, hvor udvalgte typer af bjergarter findes nær terrænoverfladen i Danmark. ... Det er mig bekendt første gang sådanne kort er sammenstillede og jeg er sikker på, at de vil være særdeles nyttige for ingeniørgeologer.

    Ole Bennike, GEUS i Geologisk Tidsskrift 2019

  • Appendiks B giver en vejledning i, hvordan man beskriver jordprøver. Dette afsnit er særdeles nyttigt og relevant for geologer, geoteknikere eller ingeniører, der står med jordprøver fra for eksempel boringer eller udgravninger.

    Ole Bennike, GEUS i Geologisk Tidsskrift 2019

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Alle priser er inkl. moms