Vis indkøbskurv

Indkøbskurv

Keplers kugler
Tilbage
Keplers kugler

I 400 år har nogle af de bedste og kvikkeste hoveder forsøgt at bevise Keplers formodning. Ligesom Fermats berømte sidste sætning var den en af de ældste matematiske formodninger, som ikke var blevet bevist. Spørgsmålet går i al sin enkelhed ud på:

Hvilken metode er den mest effektive til at pakke kugler?

Keplers kugler gennemgår den spændende udvikling af dette geometriske puslespil og viser, hvorledes dette tilsyneladende enkle spørgsmål gav matematikere mange besværligheder.

Hen mod slutningen af det 16. århundrede satte den engelske gentleman og søfarer Sir Walter Raleigh denne store matematiske undersøgelse i gang. Mens hans skib var ved at blive lastet til endnu en ekspedition, bad Raleigh sin assistent Thomas Harriot om at udvikle en formel, som kunne afsløre, hvor mange kanonkugler der var i en given stabel, blot ved at man så på stablens form. Harriot løste problemet, men gik et skridt videre: Han forsøgte dernæst at finde ud af, hvordan man fandt det størst mulige antal kugler, som kunne være i skibet. Dermed var et problem født. Efter at have spekuleret over spørgsmålet i et stykke tid, henvendte Harriot sig til tidens fremmeste matematiker, fysiker og astronom, Johannes Kepler. Kepler behøvede ikke at tænke i lang tid for at nå frem til den konklusion, at den tætteste måde at pakke tredimensionale legemer på måtte være at gøre det på samme måde, som grønthandlerne anbringer deres æbler, appelsiner og meloner. Dette var ganske vist godt nok for grønthandlere; men før formodningen var blevet bevist, ville den matematiske verden ikke acceptere den.

Keplers kugler handler om, hvordan man en gang for alle fik løst problemet. Undervejs har astronomen Tycho Brahe, matematiske sværvægtere som Sir Isaac Newton og Carl Friedrich Gauss samt nutidige giganter som David Hilbert og Buckminster Fuller givet deres bidrag. Først i 1998 lykkedes det Thomas Hales fra University of Michigan at komme med det, der synes at være det endelige bevis.

George G. Szpiro, ph.d.,er journalist med interesse for naturvidenskab. Han er ansat som korrespondent ved det schweiziske dagblad Neue Zürcher Zeitung.

 

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Alle priser er inkl. moms