Indkøbskurv

Liv værd at leve - Eden Alternative i aktion
Tilbage
Liv værd at leve - Eden Alternative i aktion

Liv værd at leve - Eden Alternative i aktion

1. udgave, 1. oplag, 2007

Varenr.

71104-1

ISBN

978-87-7881-901-7

Forfatter

William H Thomas

Forlag / udgiver

PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag

Antal sider

173

Indbinding

Hæftet

Eden Alternative gør op med de tre omsorgsplager på plejehjemmene: Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, og med det at fokusere på aldersbetingede sygdomme og tab af funktionsevne. I stedet viser den, at man med få midler kan indføre livsglæde. Det sker ved at tage udgangspunkt i det ældre menneskes ressourcer og kvalitet i hverdagen, blandt andet ved at integrere dyr, planter og børn på stedet. Herved opnår både det ældre menneske og medarbejderne en tilværelse, der giver mening og kvalitet.

Bill Thomas, MD udviklede konceptet i starten af 1990’erne, og mange har siden - også i Danmark -  taget ideerne til sig.

Læs mere om konceptet i håndbogen: Eden Alternative Håndbogen.

Bogen henvender sig til alle dem, der har med plejesektoren at gøre - fx social- og sundhedspersonalet (sosu).

Liv værd at leve – Eden Alternative i aktion er en praktisk orienteret bog i at indføre konceptet Eden Alternative i den danske plejesektor.

Dansk forord

Denne bog beskriver en kulturændring inden for ældreplejen i Amerika.

Den amerikanske læge Bill Thomas er ophavsmand til Eden Alternative™ -principperne, som danner udgangspunkt for indførelse og bevarelse af den forskellighed, som det enkelte menneske har behov for i sin levemåde og levevis, også når man bor i plejebolig.
Denne bog vil derfor kunne inspirere i den igangværende danske kvalitetsudviklingsproces på området. 
At arbejde med ældre mennesker har i mange år taget afsæt i aldersbetinget sygdom og tab af funktionsevne, men bevæger sig nu mod en opfattelse af at fokusere på ressourcer, livsglæde og en fortsat mening med livet. Eden Alternative™ principperne understøtter denne udviklingsproces ved at skabe mulighed for, at både det ældre menneske og medarbejderne får en tilværelse, hvor det daglige arbejde tager udgangspunkt i ressourcer og kvalitet i hverdagen, bl.a. ved at integrere børn, dyr og planter. Erfaringerne viser, at det formindsker eller helt forhindrer følelser som ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
I Amerika har Bill Thomas’ ideer været kendt og brugt siden starten af 1990’erne og de har siden bredt sig til andre dele af verden. 
Bill Thomas har i 2004 besøgt Danmark, hvor han underviste i Eden Alternative™ -principperne. Mange danske ansatte i ældreplejen har taget ideerne til sig, og flere steder er man i gang med at implementere Eden på plejecentre og i leve-bomiljøer.
Siden 2004 har Leder Forum i Vejle flere gange årligt udbudt kurser i Eden Alternative™. I forbindelse hermed og til brug ved implementeringen er der opstået et stort behov for materiale på dansk.
Derfor er det en stor glæde, at ”Liv værd at leve” nu udkommer på dansk.

Oktober 2007
Aase Porsmose
Formand for den arbejdende bestyrelse for ”Eden in Denmark”


Forfatterens forord

I løbet af fire år på ’Harvard Medical School’ (lægestudiet), satte jeg aldrig mine ben i et plejehjem.

Tro mig, når jeg fortæller dig, at jeg aldrig forventede at ende med at arbejde i et plejehjem. Som de fleste andre læger havde jeg intet ønske om at se ordene ”plejehjemslæge” knyttet til mit navn. Jeg havde bedre steder at være, og mere vigtige ting at gøre. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at undgå plejehjem.
Det var dengang. I dag er jeg stolt af mit plejehjemsarbejde og mine patienter. Jeg har opdaget, at det at tage sig af plejehjemsbeboere er et hverv med ubegrænsede udfordringer og variationer.
Mine patienter har lært mig, hvad snesevis af professorer ikke kunne. Patienterne kender den enorme forskel på det at modtage behandling og det at blive draget omsorg for. De har hjulpet mig til at forstå både den medicinske kunst og den medicinske videnskab.
Tidligere i min karriere havde videnskaben magten. Jeg blev optaget på Harvard Medical School i foråret 1982. Mine fire år i Boston var en velsignelse for mig. Mine lærere og hospitalerne, som de arbejdede på, var blandt de bedste i verden. Der var selvfølgelig en pris at betale for denne fortræffelighed, og det var mere end undervisningsgebyret.
Som medicinstuderende var vi fordybet i en verden, hvor man opnåede den højeste grad af respekt ved at diagnosticere sjældne og interessante sygdomme. Vi forstod, at evnen til at sludre om patienter og usædvanlige medicinske tilstande var et vigtigt skridt på vej til succes. Omvendt var patienter, som led af de almindelige følger af alderdom, handicap og svækkelse, meget mindre interessante for det lægefaglige personale og deres studenter. Med den ofte skarpe læge-humor blev de ældre, og specielt de svækkede, demente ældre omtalt med beskidte, nedværdigende navne, som ikke fortjener gentagelse her. I løbet af fire år på Harvard Medical School satte jeg aldrig mine ben på et plejehjem.
Efter min afgangseksamen besluttede jeg mig for ikke at specialisere mig og meldte mig til familie-læge uddannelsen ved Rochester Universitet. Disse familielæger arbejdede ud fra tydelige anti-Harvard antagelser. De udviklede et holistisk syn, som omfattede patienter, deres familier og samfund. Tiden med disse læger var godt givet ud, men som kandidater i afdelingerne tilbragte vi mange flere timer på hospitalet med specialister.
Som afdelingslæge nød jeg mine turnusomgange på obstetrisk og pædiatrisk afdeling. Arbejdet med børn og gravide tillod mig at dele vitaliteten og kraften i nye liv. Babyer, som jeg hjalp til verden, som kandidat, stolprede omkring og kaldte mig ved navn i mit sidste års turnus. Jeg lærte, at det var mit arbejde at fjerne så mange hindringer for disse børn som muligt, så de kunne vokse og udvikle sig.
Mens jeg nød min tid med arbejdet i fødeafdelingerne, var plejehjemsarbejdet at sammenligne med en dosis amerikansk olie: nødvendig måske, men ekstremt ubehagelig. Her følte jeg mig som en fiasko som læge. Mine patienter blev mere og mere syge, svage og tilbagetrukne, som tiden gik, og når én døde, flyttede den næste ind, og det gik også kun ned ad bakke for vedkommende. Da jeg afsluttede min turnus, kunne jeg endelig gøre, som jeg havde lovet mig selv, aldrig mere at sætte mine ben på et plejehjem. Troede jeg.
Jeg blev ansat i en familiepraksis i en landsby og overtog pladsen fra en pensioneret senior-partner.
Jeg blev lykkelig, da jeg opdagede, at han havde et graviditetsboom i sin praksis. Jeg fik også at vide, at han havde en travl plejehjemspraksis, hvilket jeg ikke blev nær så lykkelig for.
Som de fleste andre praktiserende læger pressede jeg mine besøg på plejehjemmene ind mellem ture til hospitalet og købmanden. Jeg blev tit irriteret over de hyppige telefonopkald og alt papirnusseriet. Jeg følte, at mine anstrengelser var forgæves. Hvordan kunne jeg tage hånd om mennesker, som var så dårlige allerede? Hvad kunne jeg gøre for dem?
Af disse og andre grunde mistede den private praksis sin tiltrækning på mig, og jeg begyndte at se mig om efter et andet job. Da jeg blev tilbudt en stilling som skadestuelæge på et tredivesengs landhospital, tog jeg imod det og sagde op.
Som skadestuelæge diagnosticerede jeg hjertetilfælde, tog imod babyer, lagde gips på knoglebrud og rådgav selvmordstruede.
Jeg blev den ultimative ”Mr. Fix-it”. Variationerne og udfordringerne motiverede mig, men tiden var knap, og jeg savnede at have relationer til mine patienter. Efter et par år var jeg igen klar til at skifte job. En varm forårseftermiddag ringede telefonen. Det var administratoren fra et nærliggende plejehjem. Om jeg ville overveje at blive lægelig direktør og den eneste læge på deres firs-sengs store plejehjem? Jeg takkede nej. Han ringede igen to dage senere.
”Hvad nu, hvis du bare kommer herned og kigger?”
Jeg svarede, ”måske”.
Han ringede igen og spurgte, om det ville passe mig at besøge dem fredag?
Jeg sagde, ”ok”.
Tre uger senere, mens jeg stadig undrede mig over, hvad jeg var i færd med, var jeg blevet plejehjemslæge.

Mit nye job krævede, at jeg reviderede mine fordomme om plejehjem.
På den ene side syntes jeg om tanken om et hjem, der plejede og støttede den svage, syge ældre. På den anden side vidste jeg, at plejehjem, der angiveligt helligede sig omsorgen, i vidt omfang blev opfattet som kolde, sterile og forsømte.
Hvorfor?
At skulle håndtere dette paradoks førte mig frem til en ny tilgang til at give omsorg på et plejehjem – en tilgang, som anerkender den enkelte beboers ønsker til et liv, der er værd at leve.

Indledning

DEL 1: At drage omsorg for

 1. Sandheden om plejehjem
 2. Sammenblandingen af omsorg, behandling 
     og venlighed
 3. Natur, håb og plejehjem
 4. Det første Eden Alternative
 5. Mindre medicinforbrug
 6. Døden på plejehjemmet
 7. Administratoren som leder
 8. At give medarbejderne selvstændighed

DEL 2: At skabe levesteder
 
 9. Visionen
10. Børn
11. Hunde
12. Katte
13. Fugle
14. Andre dyr
15. Planter
16. Haven
17. Risici
18. Andre steder

Efterskrift og epilog

Pris
262,50 DKK

Levering: 2-5 hverdage

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Pris
262,50 DKK

Levering: 2-5 hverdage

Alle priser er inkl. moms