Vis indkøbskurv

Indkøbskurv

Pudsbogen
Tilbage

PUDSBOGEN fås også som webBog til online brug og er suppleret med kapitler om specielle pudstyper og -teknikker.

4. udgave er nyrevideret med nye kapitler og nyt layout. Teksten understøttes af mange illustrative fotos og tegninger. Desuden er der massere af relevante film og animationer, som du får adgang til via QR-koder.

PUDSBOGEN indeholder grundige beskrivelser af både traditionel puds og nyere pudstyper som eksempelvis overfladebehandling med minimal lagtykkelse og heldækkende tyndpuds. I bogen er også mere specielle pudstyper beskrevet bl.a. gipspuds, kvaderpuds og palæpuds samt den særlige teknik, der bruges til trækning af gesimser. Puds og kalk har ”fulgtes ad” i flere århundreder, derfor er der sidst i bogen et kapitel om kalkning.

 

At overfladebehandle er en klassisk disciplin, som murerfaget gennem generationer har udført med kalkmørtel. Pudsbogen, som udkom første gang i 1999, har nu været igennem en kraftig revision. Det har været vigtigt for faget at fastholde gamle traditioner,
samtidig med at fagets nye teknikker og metoder er blevet opdateret. Herunder at beskrive brugen af de sidste nye værktøjer inden for faget.

Bogen indeholder små opgaver i de enkelte kapitler. Opgaverne giver både faglærere og elever mulighed for at tjekke op på deres viden og indlæring. Som i fagets øvrige lærebøger er der også i Pudsbogen lagt op til en mere projektbaseret indlæring gennem
arbejdet med opgaverne.

Efter at faget har digitaliseret Murerbogen, har det samtidig været et stort ønske at digitaliseret alle fagets lærebøger. Med digitaliseringen af Pudsbogen, som er den tredje bog, der er digitaliseret, kan vi slå fast, at vi har taget endnu et skridt på vejen til at nå det mål.
Jeg vil gerne takke de to forfattere, som har stået for revideringen, Jens Auhagen fra Københavns Tekniske Skole og Carl Otto Nielsen fra Roskilde Tekniske skole, samt alle andre der har været inde over bogen, det være sig korrekturlæsere, læsevejleder, tegnere, redaktører m.v.

April 2015
Formand for det Faglige Fællesudvalg for
Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget
Henning Østergaard Jørgensen

Indhold
Før du går i gang med Pudsbogen
1. Puds før og nu
2. Arbejdsmiljø
3. Miljøvurdering af overflader til puds og tyndpuds
4. Pudsens fysik
5. Traditionel puds
6. Puds på rørvæv og terracottavæv
7. Kvaderpuds
8. Stænkpuds og palæpuds
9. Trækning af gesimser
10. Gipspuds
11. Overfladebehandling med minimal lagtykkelse
12. Heldækkende tyndpuds
13. Kalkning
Fotoleverandør
Fagord
Gråzoneord
Stikord
Filmoversigt

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Alle priser er inkl. moms