Vis indkøbskurv

Indkøbskurv

Rengøring
Tilbage
Rengøring

Bogen er rettet mod social- og sundhedsuddannelsen (sosu) og anviser, hvordan rengøringsarbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt korrekt i borgerens hjem.

Den behandler følgende emner:

Rengøring - en del af den praktiske hjælp: om hvem der kan få den, og hvad der gives hjælp til.

Arbejdsmiljø ved rengøring i private hjem: om hjemmets indretning, arbejdsredskaberne og rengøringsmetoder.

Om snavs, rengøring og praktiske råd: om snavstyper og praktiske råd og definitioner.

Rengøringsmidler: om vandet, pH-værdien, indholdsstofferne, doseringshjælp, sikkerhed, handsker og miljø.

Mikrobiologi: om mikroorganismer, allergi og immunforsvar samt smittespredning.

Rengøring i praksis: en detaljeret gennemgang af rengøring af gulve, støvsugning, støvaftørring, rengøring i køkken og bad.

Overalt er der eksempler, opgaver og cases, foruden at bogen er forsynet med ordforklaringer, henvisninger og et fyldigt stikordsregister.

Rengøring er en væsentlig del af den praktiske hjælp, der ydes inden for social- og sundhedsområdet. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på at være effektiv i dette arbejde, uanset om det er på en institution eller i borgerens eget hjem.
 
Denne bog skulle gerne være et redskab til at udføre arbejdet på den bedst mulige måde – både for dig og for borgeren. Derfor indeholder den afsnit om arbejdsmiljø, så du kan være opmærksom på at passe på dig selv. Og den indeholder afsnit om, hvad det er for typer af snavs du kan møde i arbejdet. En vinkel er også at undgå at sprede smitte, hvis du gør rent hos en borger, der er syg.
Det største afsnit handler om, hvordan du gør rent i praksis – det er tænkt som en vejledning i at gøre rent på den bedste måde i forhold til effektivitet, men også at passe på de ting, der skal gøres rent. Derfor er der også et stort afsnit om, hvad rengøringsmidler indeholder, og hvordan man doserer korrekt.
Det har været vigtigt for mig at understrege, at du skal tage hensyn til dig selv, så du kan holde til at være i job i mange år. Derfor er der også afsnit om de nyere rengøringsmetoder såsom kop-metoden og 16-siders-metoden, som begge skåner din krop.
 
Kapitel 3 og 4 bygger på afsnit fra Rengøring (978-87-7881-792-1), skrevet af Lisbeth Aae Jeppesen og Charlotte Kjærgaard.
 
Maj 2008
Hanne Kruse
Kapitel 1: Rengøring – en del af hjemmehjælpen
Hvem kan få rengøringshjælp?
Hvad kan der gives hjælp til?
Adgang til hjemmet
Case
 
Kapitel 2: Arbejdsmiljø ved rengøring i private hjem
Dit arbejdsmiljø
Arbejdsskader
Hjemmets indretning
Arbejdsredskaberne
Nye rengøringsmetoder
Håbløse redskaber og maskiner
Opgaver
 
Kapitel 3: Om snavs, rengøring og praktiske råd
Snavs
Organisk snavs
Uorganisk snavs
Praktiske råd før du går i gang
Definition af begreber
Opgaver
 
Kapitel 4: Rengøringsmidler
Rengøringsvand
pH-skala
Rengøringsmidlernes hovedgrupper
Indholdsstoffer
Opgaver
Dosering
Opgaver
Sikkerhed
Handsker
Miljø
Opgaver
Case
 
Kapitel 5: Mikrobiologi
 – i forhold til smittespredning og sundhed
Mikroorganismer generelt
Menneskets mikroorganismer
Allergi og immunforsvar
Hvad skal vi passe på ved rengøring?
Opgaver
 
Kapitel 6: Rengøring i praksis
Rengøring af gulve
Støvsugning
Tørre støv af
Rengøring af køkken
Rengøring i badeværelse
Opgaver
 
Ordforklaringer
 
Hvor får jeg yderligere oplysninger
 
Stikord
Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Alle priser er inkl. moms