Vis indkøbskurv

Indkøbskurv

Sten er magt
Tilbage
Sten er magt

Romerrigets byer havde meget at tilbyde borgerne, for byerne var nøglen til at holde fast i de militære erobringer og vinde befolkningerne. Imponerende bygningsværker som akvædukter med rindende vand, teatre, arenaer, luksuriøse bade og kloakering, blev opført ikke kun i selve Rom men alle vegne, hvor romerne anlagde deres byer. Og meget står endnu. Vil vore dages teknologi mon kunne holde sig lige så godt over 2000 år?

Sten er magt er skrevet som case til faget historie, primært teknologihistorie i det tekniske gymnasium. Det vil være oplagt som udgangspunkt for tværfaglige samarbejder med teknologi, samfundsfag og med teknikfaget Byggeri og energi.

Rom og Romerriget satte et så stort præg på den vestlige verden, at langt de fleste mennesker i Vesten den dag i dag har forestillinger, ”aflejringer”, om dette imperium. Billeder af Colosseum, gladiatorkampe, prægtige paladser med søjler og bade, slaver og slavinder, romerske legionærer, triumfbuer og kejsere danner sig i vores hoveder.

Dette hæfte omhandler de teknologier, der fik de romerske byer til at imponere både samtid og eftertid. Tidsmæssigt strækker hæftet sig over det, der betegnes det romerske imperiums storhedstid: Fra år 27 f.v.t., hvor Octavian giver sig selv titlen ”Augustus Cæsar” (udtales ”kaisar”) som den første kejser, til ca. år 200 e.v.t., hvor det romerske imperium når sit ypperste. Det er hensigten at afdække, hvad der var det karakteristiske for den romerske bys teknologi  og vise, hvordan de romerske byer og især deres højt udviklede teknologi kun kan forstås, hvis det romerske samfunds sociale, økonomiske og kulturelle strukturer tænkes ind i teknologien. Hæftet vil også søge at belyse, hvordan romerne forstod, overtog, udviklede og spredte teknologi i imperiet.

I teksten vil begreberne romer og romersk omfatte hele imperiet, der vil blive benævnt det romerske imperium. Betegnelsen Rom vil referere til selve byen Rom. De mennesker, der levede i Rom, vil blive omtalt som indbyggere i Rom. Teknologi anvendes i denne tekst i sin brede betydning, som foreningen af teknik, viden, organisation og produkt.

En stor tak til professor Christian Meyer, Universitetet i Bergen, for venlig hjælp med billedsiden, samt adjunkt Jesper Majbom Madsen, Syddansk Universitet/Odense, Kristian Kræghpøth og Jørgen Andkær Jensen, Odense Tekniske Gymnasium, for at gennemlæse og kommentere mit manuskript. Eventuelle fejl er selvfølgelig mine egne.

Søren Brunsholt Andersen
Odense, oktober 2008

Forord og indledning   

Teknologiens rammer   

Jord, krig og magt   

Blød magt i sten  

Vandforsyning og vandfordeling   
   Akvædukten  
   Fordeling af vandet   
   Buegange, bade og fine gæstebude  

Byggeteknik   
   Hvælv og kupler  
   Beton   

Bygget til at holde – romerske offentlige byggerier   
   Teknologihistoriens Askepot   

Konklusion og perspektivering   

Noter    
Litteraturliste   

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Alle priser er inkl. moms