Indkøbskurv

Tandklinikassistent - Udvidet profylakse
Tilbage
Tandklinikassistent - Udvidet profylakse

Tandklinikassistent - Udvidet profylakse

2. udgave, 01. oplag, 2013

Forfatter
Jette Noes

Udvidet profylakse er skræddersyet til uddannelsen til tandklinikassistent og kan både anvendes i undervisningen på de valgfri specialefag og på efteruddannelsen.

Bogen indeholder alle relevante emner i faget og følger den gældende bekendtgørelse. 

Forord til 2. udgave

I 2. udgave er flere billeder udskiftet, så bogen fremtræder med nye mere tidssvarende behandlerstole.

Produkter, som er udgået af markedet, er fjernet, og andre er blevet erstattet af nyere modeller.

I afsnittet Proteser er billederne udskiftet med nye, hvor behandleren er iført handsker.

Der er sat mere fokus på korrekt brug af scalere og curetter. Beskrivelsen er mere detaljeret, og der er suppleret med pile på billederne, så trækretning og bevægelsesmønster
fremtræder mere tydeligt.
Endelig er afsnittet side 17 om misfarvninger revideret, så indholdet matcher den viden, som tandklinikassistenten har brug for i klinikken.

Jette Noes
Juni 2013

Forord til 1. udgave

Vi lever i en tid, hvor udviklingen går hurtigt, faggrænser nedbrydes, og mange får nye kompetencer. Derfor ser vi i dag behandlinger udført af andre fagpersoner end
tidligere.

Denne bog er skrevet til de tandklinikassistenter, som ønsker at udvide deres kompetencer og arbejde mere med behandling af patienterne og dermed overtage nogle af de behandlinger, som hidtil har været varetaget af tandlægen eller tandplejeren.

Bogen gennemgår de typiske arbejdsområder, som ifølge den nye autorisationslov fremover vil kunne blive en naturlig del af tandklinikassistentens arbejds- og ansvarsområder på mange tandklinikker.

Hovedvægten er lagt på fjernelse af hårde belægninger, som patienterne ikke selv kan fjerne, fx tandsten og misfarvninger, samt pleje og vedligehold af instrumenter til tandrensning. Endvidere gennemgås den professionelle afpudsning, som sikrer, at patienterne er helt fri for plak, når de forlader tandklinikken efter endt behandling.

For at hjælpe patienterne med at forebygge tandsygdomme og/eller blive i stand til at vedligeholde det opnåede resultat gennemgås den daglige hjemmetandpleje med tandbørste og de hjælpemidler, der måtte være behov for til hver enkelt patient.

Det er i dag anerkendt, hvor vigtig kommunikation er, især mellem patient og behandler, hvor de daglige vaner måske skal ændres. I den forbindelse introduceres den anerkendende kommunikation.

Endelig er der lagt vægt på ergonomien, så behandleren kan forebygge og måske udbedre skader i de områder af bevægeapparatet, som belastes mest i forbindelse med behandling af patienter.

Det centrale forløb i behandling af patienter udspiller sig i mødet mellem to mennesker. Den ene har behov for hjælp og vejledning til at komme videre eller til kontrol af, om tingene er gode nok. Den anden er professionel og har redskaber, værktøjer og kunnen til at hjælpe.

Det kræver viden og ansvar at være behandler, en viden, hvor der hele tiden kommer nyt til. At opdatere din viden samt tage ansvar for, at du hele tiden yder det bedste
for din patient, er derfor en vigtig del af behandlerrollen.
Det er mit håb, at jeg med denne bog kan videregive min mangeårige erfaring inden for de gennemgåede emner, og at tandklinikassistenten med baggrund i bogen vil blive i stand til at udføre de beskrevne behandlinger til gavn og glæde for både patient og behandler.

Jette Noes
April 2010

1. Supragingival scaling
Nye arbejdsområder for klinikassistenter
Hvorfor skal tandstenen fjernes?
Forbered behandlingen
Tag hensyn til patienten
Tag hensyn til din krop
Diagnostik
Håndinstrumenter til scaling
Håndinstrumenter til scaling supragingivalt
Selve behandling – sådan scaler du

2. Maskinel fjernelse af tandsten
Hvad er ultralyd?
Klinisk anvendelse af ultralyd
Forskellige systemer til scaling med ultralyd
Tandrensning med airscaler
CE-mærkning

3. Professionel afpudsning
Planlægning af afpudsningen
Sådan afpudser du
Efter afpudsningen

4. Vejledning i mundhygiejne
Tilrettelægning af tandplejen ud fra den enkeltes behov
Kommunikation er nøgleordet
Patientens viden om tandsygdomme
Patientens holdning til tandpleje
Patientens færdigheder
3 typiske patienter
Børstemetoder og hjælpemidler

5. Ergonomien i profylakse
Kroniske skader kan forebygges
Forebyggelse og afhjælpning af skader i bevægeapparatet

6. Slibning af tandrensningsinstrumenter
Slibning med maskine eller med hånden?
Hvor ofte skal tandrensningsinstrumenter slibes?
Slibeteknik
Slibning af scaleren
Slibning af universalcuretten
Forkert slibning af tandrensningsinstrumenter

Pris
215,00 DKK

Levering: 2-5 hverdage

Varenr.

91009-1

ISBN

978-87-7082-395-1

Forlag/udgiver

PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag

Antal sider

95

Indbinding

Hæftet

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Pris
215,00 DKK

Levering: 2-5 hverdage

Varenr.

91009-1

ISBN

978-87-7082-395-1

Forlag/udgiver

PRAXIS - Erhvervsskolernes Forlag

Antal sider

95

Indbinding

Hæftet

Alle priser er inkl. moms