Vis indkøbskurv

Indkøbskurv

Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne
Tilbage
Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne

Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne

01. udgave, 01. oplag, 2020

Forfatter

Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne

01. udgave, 01. oplag, 2020

Forfatter

Erhvervsuddannelserne udgør nogle af de vigtigste uddannelser, vi har i Danmark. Her uddannes årligt tusindvis af fagligt kompetente mennesker til at varetage mange fundamentale arbejdsfunktioner i vores samfund. På trods af dette kniber det lidt med uddannelsernes prestige, status, anerkendelse og stolthed, hvilket bl.a. resulterer i, at rigtig mange unge vælger gymnasiet i stedet for en erhvervsuddannelse. Det er et problem. Både fordi mange unge ville have stor glæde af at tage en faglig uddannelse med et klart erhvervsmæssigt sigte, og fordi vi i Danmark mangler endnu flere dygtige faglærte.

Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne er blevet til på baggrund af et forskningsbaseret projekt, der har undersøgt, hvordan det står til med stoltheden hos eleverne i erhvervsuddannelserne, og skabt viden om årsagerne til stolthed eller manglende stolthed.

Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne formidler denne viden og opstiller en teori om stolthed, som anvendes til at pege på, hvad der kan gøres for at fremme stoltheden, ud fra tre dimensioner: en samfundsdimension, en uddannelsesdimension og en individdimension.

Veje til stolthed i erhvervsuddannelserne henvender sig til alle, der vil have viden om området, og som vil have indsigt i, hvad der kan gøres i erhvervsuddannelserne for at fremme stoltheden. Bogens ærinde er at slå et slag for ligestilling mellem praktiske og boglige kompetencer i uddannelsessystemet og at inspirere til debat om veje til stolthed i erhvervsuddannelserne.

UDDANNELSESMÆSSIG LIGESTILLING AF PRAKTISKE OG BOGLIGE KOMPETENCER

Der er al mulig grund til at være stolt af at uddanne sig til at blive en af de mange kvalificerede erhvervsuddannede, som Danmark har brug for i de kommende år. At vælge en erhvervsuddannelse betyder valg af en fremtid med spændende karrieremuligheder og videreuddannelsesmuligheder samt stor jobsikkerhed. Men trods forskellige indsatser fra skiftende regeringer mangler der i høj grad stadig faglærte, bl.a. fordi en ret stor del af en ungdomsårgang vælger at gå på gymnasiet. I både 2019 og 2020 søgte kun 20 procent ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, hvorimod hele 72 procent søgte en gymnasial uddannelse i begge år (Undervisningsministeriet, 2020a; 2020b; 2020c; 2020d). Der er således ikke sket en stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne fra 2019 til 2020 trods indsatser og målsætningen om, at mindst 25 procent skulle have søgt en erhvervsuddannelse i 2020. Hvis man udelukkende ser på uddannelsesvalget efter 9. klasse, er der endnu flere unge, som vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse, selvom mange af de unge faktisk overvejer en erhvervsuddannelse. Næsten en fjerdedel af dem, der i 2018 valgte gymnasiet efter 9. klasse, havde overvejet en erhvervsuddannelse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2019). Der er mange grunde til, at de i sidste ende vælger gymnasiet. Bl.a. handler det om, at de unge ikke tror, de vil passe ind på en erhvervsskole, men de er også bange for at vælge et specifikt erhverv så tidligt i deres liv (Danmarks Evalueringsinstitut, 2019). Mange tror nemlig, at erhvervsuddannelserne er blindgyder, som lukker for deres videre uddannelsesmuligheder (Jørgensen, Frederiksen & Hersom, 2012). Dette er ofte ikke tilfældet, men alligevel ender mange unge med gymnasiet som det sikre valg, ud fra begrundelser om, at det udskyder deres beslutning, og at det er mere sikkert end at vælge en erhvervsuddannelse, fordi en gymnasial uddannelse giver flere muligheder og noget at falde tilbage på. De unge følger de velkendte og allerede trådte stier i deres uddannelsesveje (Jørgensen et al., 2012). Men for mange er gymnasiet måske slet ikke det sikre valg, idet det nogle gange kan være svært at finde motivationen og se formålet i den ret brede vifte af gymnasiale fag, der oftest ikke har et klart erhvervsmæssigt sigte. Et af gymnasiernes hovedformål er jo netop at danne og kvalificere eleverne til videre uddannelse og dermed ikke at orientere dem mod et specifikt erhverv. Elever, der har behov for et mere specifikt erhvervsmæssigt formål med at uddanne sig, kan netop være målgruppen for erhvervsuddannelserne. I mange tilfælde tager eleverne alligevel en erhvervsuddannelse efter at have gennemført gymnasiet (Jørgensen, 2011). Hvis søgningen til erhvervsuddannelserne skal øges, er det derfor vigtigt at oplyse endnu mere om, at erhvervsuddannelserne kan være en lige så sikker vej, der langt fra altid lukker dørene for videre uddannelsesvalg eller fremtidige muligheder. En vej, man som elev med rette kan være stolt af. Dette indbefatter bl.a. oplysning til elevernes forældre, der har stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg (DEA, 2018). Det handler om at få gjort klart for alle, at man kan være mindst lige så stolt af at erhverve sig praktiske kompetencer som boglige.

Det er vigtigt, at vi i Danmark får set grundigt på vores uddannelsesmæssige meritsystem, og at vi i langt højere grad får ligestillet praktiske og boglige kompetencer, i forhold til hvad der giver adgang
til videre uddannelse. Som uddannelsessystemet ser ud nu, er der formelt set markant større fleksibilitet på det gymnasiale område, hvor det er relativt enkelt at skifte mellem de gymnasiale uddannelser og let at få overblik over videreuddannelsesmulighederne. Erhvervsuddannelsesområdet er modsat præget af en langt større kompleksitet. Med cirka hundrede forskellige erhvervsuddannelser
i forhold til både indhold og niveau er der mere uklare procedurer for videreuddannelse. Kort sagt er man med en færdig erhvervsuddannelse formelt dårligere stillet end med en gymnasial uddannelse,
hvis man gerne vil tage en videregående uddannelse (Danmarks Evalueringsinstitut, 2018). Gymnasiet er fx adgangsgivende til at søge via både kvote 1 og kvote 2, mens man med en erhvervsuddannelse kun kan søge gennem kvote 2. Dette gør selve ansøgningsprocessen mere uklar end for de gymnasialt uddannede. Hertil kommer, at reglerne på området er uensartede og præget af en række særlige regler for den enkelte uddannelse. Hvis man vil ansøge om en videregående uddannelse direkte efter sin erhvervsuddannelse, kan man kun søge erhvervsakademiuddannelser og bestemte professionsbacheloruddannelser (Danmarks Evalueringsinstitut, 2018). Det kræver altså mere som færdiguddannet erhvervsuddannelseselev end som gymnasieelev at sætte sig ind i regler og procedurer for ansøgning om videreuddannelse. Dette skyldes selvfølgelig til dels den heterogenitet, der er i erhvervsuddannelserne, som favner mange forskellige områder, men det skyldes også, at den gældende valuta i vores uddannelsesmeritsystem i høj grad er de boglige og akademiske kompetencer og i mindre grad de praksisfaglige kompetencer. Dette kan have indflydelse på den stolthed og status, der følger med at have en praksisfaglighed. Vores uddannelseshierarki rangordner uddannelser i fx korte, mellemlange og lange videregående uddannelser og opdeler tilmed undervisning i forskellige niveauer, fra niveau G til A. Niveauerne er udelukkende boglige, og det er disse niveauer, som giver adgang til videreuddannelse i kvote 1 og ofte som en del af ansøgningsvurderingerne i kvote 2. Hvis vi fik mere reel ligestilling mellem praktiske og boglige kompetencer, kunne det være et vigtigt skridt i retning af at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, idet de unge i hvert fald ville vide, at de ikke lukkede døre for videre uddannelse ved at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig ville det signalere, at man kan være lige så stolt af praksisfaglige kompetencer som af boglige. Derfor vil det være på sin plads at revurdere uddannelsessystemets optagelseskrav i forhold til en styrkelse af realkompetencevurderinger, som også vægter og giver merit for praksisfaglige kompetencer. Dette kan være et skridt
i retning af ligestilling mellem praksiskompetencer og akademiske, boglige kompetencer. Manglende ligestilling af praktiske og boglige kompetencer i uddannelsessystemet kan altså være en medvirkende faktor til, at så relativt få vælger en erhvervsuddannelse. Men denne manglende ligestilling kan også være del af et dybereliggende problem: at det kniber med erhvervsuddannelsernes prestige og stolthed. Den faglige stolthed er vigtig for at fastholde og rekruttere flere faglærte, men hvordan står det egentlig til med stoltheden?

Hvordan står det til med stoltheden i erhvervsuddannelserne?
Denne bog bygger på en forskningsbaseret undersøgelse af stoltheden i erhvervsuddannelserne (Hersom, Andersen, Østergaard & Allermand, 2019). I Danmark har vi nemlig hidtil ikke kendt til årsagerne
til stolthed og manglende stolthed i erhvervsuddannelserne, idet området indtil nu ikke har været undersøgt. Bogen bygger primært på viden og analyser foretaget i et 2-årigt forsknings- og  udviklingsprojekt ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole i perioden 2018-2020. Projektet har undersøgt, hvordan det står til med stoltheden i  erhvervsuddannelserne, og hvad der giver eleverne stolthed, og denne bog er baseret på undersøgelsen. Analyserne er dels lavet med udgangspunkt i empirisk forskning i projektgruppen, og dels er der blevet læst relevant faglitteratur, som på forskellige måder relaterer sig til begrebet stolthed. Det empiriske materiale består af interviews med 10 ledere (enkeltinterviews), 28 lærere (enkeltinterviews og gruppeinterviews) og 44 elever (enkeltinterviews og gruppeinterviews). Alle interviews blev gennemført ansigt til ansigt. Herudover er der blevet foretaget deltagende observationer af 12 dages undervisning. Alle interviews er transskriberede, og observationsnotaterne er nedfældet skriftligt. Bogen indeholder citater fra disse interviews og observationer, som er let redigerede for læsbarhedens 
skyld. Observationer og interviews blev foretaget på grundforløb 1 og 2 samt på hovedforløb hovedsageligt inden for områderne smed, maler, bådebygger, tømrer, merkantil, skibsmontør, elektriker, kok,
bager, SOSU (-hjælper og -assistent), industritekniker, ernæringsassistent og automatiktekniker. Uddannelserne er placeret i Frederikshavn, Hjørring, Vejle, Kolding, Odense, Svendborg, Hillerød og
Slagelse. Herudover blev der lavet observationer og enkeltinterviews under afholdelse af tre Innovation Camps i regi af projektet – i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Undersøgelsen blev designet til at generere viden bredt i erhvervsuddannelsessystemet og i forhold til geografi. 

Kort sagt ser det flere steder lidt sløjt ud med stoltheden. Undersøgelsen viser, at erhvervsuddannelserne nogle steder er plaget af manglende prestige, og at eleverne ikke altid er stolte af det, de laver
(Hersom et al., 2019). Men hvorfor er det mon sådan? Hvorfor skulle man kunne være mere stolt af at lære via bøger end af at uddanne sig til en erhvervsmæssig praksis? Manglende prestige og stolthed er et problem, men hvad er årsagerne til det? Og kan vi gøre noget ved det? I så fald hvad? Det er vigtigt at få sat fokus på, hvad der giver stolthed, sådan at vi kan få skabt endnu flere positive fortællinger om erhvervsuddannelserne – og på den måde få flere unge til at vælge en af de mange gode, spændende og vigtige erhvervsuddannelser, der findes. Men det er ikke kun vigtigt at øge stoltheden, fordi Danmark har brug for flere faglærte. Det er mindst lige så vigtigt, fordi der er al mulig grund til som elev at være stolt af sin erhvervsuddannelse. Man må som erhvervsuddannelseselev aldrig være i tvivl om, at man kan være stolt af sin uddannelse og sit fag. Hertil kommer, at eleverne er mere motiverede for at lære, når de selv synes, at dét, de beskæftiger sig med, er vigtigt og meningsfuldt (Hersom, 2011), og denne meningsfuldhed kan være en del af elevernes stolthedsfølelse.

Når vi taler om stolthed, er det inden for alle erhvervsuddannelsernes områder – lige fra omsorg, sundhed og pædagogik over kontor, handel og forretningsservice, til såvel fødevarer, jordbrug og
oplevelser som teknologi, byggeri og transport. Der kan være store forskelle på stolthed, status og prestige inden for de mange erhvervsuddannelser, der findes, hvilket bl.a. kan afhænge af, hvor i landet
de ligger. Der kan også være forskelle i forhold til de elever, som går på uddannelserne, og på lærerne, lederne osv. Erhvervsuddannelser er et meget bredt felt, men de har ét til fælles: Der burde være mere stolthed og prestige forbundet med dem, fx via en større anerkendelse af den praksisfaglighed, som både er uddannelsernes mål og middel. Stoltheden skal øges i erhvervsuddannelserne, og uddannelsessnobberiet skal afskaffes, da alle uddannelser er lige meget værd. Men hvordan gør vi? Ikke ved at tale gymnasierne ned. Og det kan også komme til at virke modsat, hvis vi desperat forsøger at tale erhvervsuddannelserne op.

Der er flere årsager til den manglende stolthed, og der er samtidig meget, som gør eleverne stolte af deres uddannelse og deres fag. Stolthed som emne er hidtil ikke særligt velbeskrevet set i forhold til 
uddannelse og læring, men så meget desto mere nødvendigt er det, at der tages fat på det. Hvad betyder det fx for læringen på uddannelserne, at eleverne er stolte af at gå der? Eller hvad betyder det for
lysten til at vælge en erhvervsuddannelse, om uddannelsen er noget, man føler, man kan være stolt af? Stolthedsundersøgelsen, som bogen bl.a. bygger på, havde som sagt et bredt udgangspunkt i uddannelser inden for både det merkantile og det tekniske område samt inden for SOSU-området, og på den baggrund kan det ses, at hvad der giver eleverne stolthedsfølelse, er meget afhængig af, hvilket fag der er tale om. Samtidig ses der alligevel nogle fællesnævnere i, hvad der fremmer stolthed. Bogen kigger ind i selve erhvervsuddannelserne som s tolthedsskabende faktor. Hvad kan vi gøre på erhvervsskolerne for at højne stoltheden? Som vi senere skal se, er en høj grad af praksisbaseret og praksisrelateret læring en mulig vej, i kobling med et fokus på elevernes dannelse til livet i og omkring erhvervet. Det er samtidig vigtigt at have øje for en ligestillet meritering af praksisfaglige og boglige kompetencer i uddannelsessystemet, og hertil kommer en række stolthedsfremmende tiltag i  erhvervsuddannelserne, som vil blive formidlet i bogens anden del. Men det er ikke gjort med det alene. Stoltheden bor nemlig i tre forskellige – men sammenhængende – dimensioner: en samfundsdimension, en uddannelsesdimension og en individdimension. Det er derfor en vigtig pointe, at det ikke hjælper noget at styrke stoltheden uddannelsesmæssigt, hvis ikke den styrkes i samfundsdimensionen, der handler om mediemæssig og politisk opmærksomhed og om de historier, der fortælles i samfundet om erhvervsuddannelsen. Samtidig hjælper det heller ikke, hvis stoltheden kun styrkes hos den enkelte elev i individdimensionen og ikke i uddannelsesdimensionen og i samfundsdimensionen.

På den baggrund er bogen et forsøg på at skabe en helhedsforståelse af stolthed i erhvervsuddannelserne, som samtidig er en eklektisk eller ‘håndplukkende’ forståelse med inddragelse af teorier og
forskning fra flere forskellige felter. Der findes nemlig ikke kun ét brugbart perspektiv, men stolthed må derimod ses i forhold til både samfund, individ og uddannelse – og der findes samtidig mange mulige
veje til forøgelse af stoltheden. Det er altså ikke forsøgt at skabe en decideret videnskabsteoretisk sammenhæng mellem de teoretiske perspektiver i bogen, da de teoretiske vinkler har meget forskellige
såkaldt ontologiske og epistemologiske udgangspunkter (Gudnason & Hersom, 2020). De er udvalgt, fordi de bedst muligt understøtter og/eller perspektiverer de forskelligartede temaer og pointer i bogen.
Samtidig er det bogens ærinde at inspirere og sætte gang i en debat om veje til stolthed i erhvervsuddannelserne.

Indledning: Uddannelsesmæssig ligestilling af praktiske og boglige kompetencer
Hvordan står det til med stoltheden i erhvervsuddannelserne?

DEL 1: EN TEORI OM STOLTHED I ERHVERVSUDDANNELSERNE
Samfundsdimensionen
Samfundsmæssige selvfølgeligheder
Medier
Politiske prioriteringer

Uddannelsesdimensionen
Den enkelte erhvervsuddannelse
Det enkelte uddannelsesfællesskab
Skoledel og praktikdel
Erhvervsskolen

Individdimensionen
De personlige faktorer
De relationsmæssige faktorer

Samspillet mellem de tre dimensioner
Stolthed smitter

DEL 2: HVORDAN FREMMES STOLTHEDEN?
At blive – og føle sig – god til sin faglige praksis
Hvordan kan man give eleverne mestringsoplevelser?
Synliggørelse
Synliggørelse for eleven
Læringsbevidstgørelse
Synliggørelse for omverden

Produktorientering
At koble produktorientering med elevernes kritiske og reflekterende kompetencer

Fagligt sprog
Faglige begreber er videnssymboler
Fagidentitet
Praktikken som et vigtigt aspekt i fagidentitet

Fællesskaber
Interessefællesskaber
Tilhørsfællesskaber
Praksisfællesskaber
Faglige meningsfællesskaber

Kreative kompetencer

Autentisk elevansvar

Opfordringsstruktur i læringsmiljøet og i de fysiske rammer

Anerkendelse som vej til stolthed
Interesse
Ros
Anerkendelse

At bidrage til mere end kun sig selv

Lærerstolthed
Lærerens mulighedsrum i samspillet med eleverne
Pædagogisk kultur

Hvor skal vi hen med erhvervsuddannelserne?

Litteratur

Pris
229,00 DKK

Levering: 2-5 hverdage

Pris
229,00 DKK

Levering: Kode pr. mail først kommende hverdag

Varenr.

194024-1

ISBN

9788757134049

Antal sider

136

Forlag/udgiver

Praxis

Varenr.

194024-9+

ISBN

9788757134643

Antal sider

136

Forlag/udgiver

Praxis

Vælg den indkøbsliste, skal føjes til

Vælg type

Pris
229,00 DKK

Levering: 2-5 hverdage

Pris
229,00 DKK

Levering: Kode pr. mail først kommende hverdag

Varenr.

194024-1

ISBN

9788757134049

Antal sider

136

Forlag/udgiver

Praxis

Varenr.

194024-9+

ISBN

9788757134643

Antal sider

136

Forlag/udgiver

Praxis

Alle priser er inkl. moms